Nationalpark Thy

Nationalpark Thy

Thy blev den 29. juni 2007 valgt af miljøministeren som den første danske nationalpark. Thy har stor national og international betydning. Det skyldes ikke mindst de mange og store klithedelandskaber hele vejen fra fyret i Hanstholm til Agger Tange, som er helt unikke i europæisk sammenhæng.

Nationalpark Thy er Danmark største vildmark. Her slår bølgerne fra Vesterhavet ind mod strandene, hvorfra vinden fører sandkornene op i de høje klitter. Bag dem åbner landskabet sig som klitheder og søer med klart vand. Og endnu længere inde i landet ligger de store, sammenhængende skovområder, som både kan være mørke og ufremkommelige.

Det er et område, der er kendetegnet ved at være forholdsvist øde, og det skaber rammen for nogle af landets mest enestående naturtyper, hvoraf nogle også er sjældne i en international målestok.

Læs mere på Nationalpark Thy’s hjemmeside
www.nationalparkthy.dk

Nationalpark-Thy